Om Sarah Ward

Sarah Ward har en kandidatgrad som audiologopæd og har siden løbende videreuddannet sig. Hun er en anerkendt forsker, der udvikler pædagogiske redskaber til at facilitere børn og unges udvikling af eksekutive funktioner. Hun har udviklet programmer med særlig henblik på autisme- og ADHD-området og er en dygtig formidler, der får meget positive tilbagemeldinger på sine kurser.

Sarah Ward lægger stor vægt på at kunne formidle sin viden på en måde, der gør den umiddelbart anvendelig for i hverdagen som lærer, pædagog eller psykolog.

Begejstrede deltagere

Sarah Ward har både i 2019, 2020 og 2021 afholdt kurser i Danmark, og vi har hver gang fået mange begejstrede tilbagemeldinger og ønsker om at opleve hende igen. En af dem var Lise-Lotte Sams, der er skoleleder på Byhøjskolen på Nørrebro i København. Hun siger:

”Seks lærere og en leder drog forventningsfulde af sted til konferencedag med Sarah Ward. Og vi fik, hvad vi kom efter: spændende teori, der blev koblet til ’hands on’.  Der var både øjenåbnere og nye vinkler på kendte emner. En del man direkte kunne gå hjem og bruge i undervisningen og tilrettelæggelsen af skolens aktiviteter. Sarah Ward er en fantastisk og inspirerende formidler.

Vi ser frem til endnu en konference, hvor vi kan fordybe os i f.eks. ’same – but different’ og ’get ready, do, done’.

Og vi har flyttet skolens studietur for at kunne deltage!”

Læs mere af og om Sarah Ward

Artikel: “At være et skridt foran”.
Engelsk version: “Being a bit ahead

Artikel: Kognitive forbindelser – 360 grader modellen.
Engelsk version: “Cognitive Connections – the 360 Thinking Executive Function Model and Program

Du kan læse mere om metoden og det, hun vil undervise i på kurset, under fanebladet “Om metoden.
Læs på engelsk om Sarah Ward, hendes metode og den organisation, hun har været med til at opbygge, her: https://efpractice.com/