Om metoden

Eksekutive funktioner – fra forskning til praksis. Sarah Ward formidler den nyeste viden om eksekutive funktioner ud fra sloganet ”Lær det i dag og brug det i morgen!”

De eksekutive funktioner er en samlet betegnelse for de processer, der styrer og kontrollerer hjernens kognitive, emotionelle og adfærdsmæssige funktioner. De anses for at være en forudsætning for systematisk tænkning og for evnen til at regulere sin adfærd i forhold til omstændighederne.

Børn og unge med eksekutive vanskeligheder har oftest en lav såkaldt ”forarbejdningshastighed”. Det er et mål for, hvor hurtigt information opfanges, forstås, sprogliggøres og anvendes, og det er ikke det samme som intelligens. Man kan være velbegavet og alligevel være længe om at bearbejde information.

Forskning viser, at 80 pct. af alle unge med ADHD og en IQ inden for normalområdet har en markant langsommere forarbejdningshastighed. Blandt elever med autisme, børn med sprogbaserede indlæringsvanskeligheder og børn med dysleksi ses der hos alle en langsom forarbejdningshastighed.

Langsom forarbejdningshastighed kan bevirke, at elever kommer til at fokusere for længe på detaljer. Dermed får de problemer med at skelne væsentligt fra uvæsentligt og med at forstå sammenhænge. Langsom forarbejdningshastighed kan bevirke, at elever får svært ved at komme på nye ideer eller måske fremsætter spredte ideer, som ikke knytter an til konteksten. Dette begrænser muligheden for at overføre tidligere erfaring til nye situationer og dermed for at skabe et hurtigt overblik og en plan for, hvordan en ”ny” opgave kan løses.

Det giver en række problemer i hverdagen – både for den person, der har eksekutive vanskeligheder, og for lærere, pædagoger, familie og andre omsorgspersoner. Men hvilke, og hvordan kan disse problemer afhjælpes?

Det holder Sarah Ward kursus om. Her en anerkendt forsker, der udvikler programmer til at hjælpe børn og unge inden for især autisme- og ADHD-området, og på kurset formidler Sarah Ward den nyeste viden om eksekutive funktioner ud fra sloganet ”Lær det i dag og brug det i morgen!”

Lær at forstå, hvordan børn og unge udvikler kompetence i at bruge de eksekutive funktioner og få et nyt perspektiv på, hvad der ligger i begrebet ”eksekutive vanskeligheder”. Få indblik i ”Tænk 360-modellen” og forstå sammenhængen mellem motivation og eksekutiv kontrol. Forstå hvordan eksekutive kompetencer udvikles, og hvordan strategier til udvikling af eksekutive kompetencer kan generaliseres.

Blandt andet betragter Frejaskolen og Skolen i Charlottegården, to af landets største specialskoler Sarah Ward og hendes “360 graders tilgang” som så væsentlig, at de afholder en særskilt konference med hende for samtlige medarbejdere.

Der vil I oplæggene indgå visuelle eksempler og videoklip. Der er simultantolkning til dansk hele dagen.

I løbet af kurset vil Sarah Ward undervise i følgende områder:

– Fremtidstænkning: En ny forståelse af eksekutiv funktionskompetence

– The “Get Ready * Do * Done”-Model

– Selvregulering og aflæsning af kontekst

– Lær elever at visualisere handlinger (Mind MIME):

– At være et skridt foran: Følge rutiner, tage initiativ til opgaver, håndtere skift

– Organisering af rummet (Space Makeover)

– Håndtering af tid

– Vurdering af elevernes eksekutive funktioner og fastsættelse af mål for den enkelte

– ”The Informal Executive Function Assessment” – en test til at bestemme elevens evne til at danne en visuel forestilling af fremtiden

Læs mere af og om Sarah Ward

Artikel: “At være et skridt foran”.
Engelsk version: “Being a bit ahead

Artikel: Kognitive forbindelser – 360 grader modellen.
Engelsk version: “Cognitive Connections – the 360 Thinking Executive Function Model and Program

Læs på engelsk om Sarah Ward, hendes metode og den organisation, hun har været med til at opbygge, her: https://efpractice.com/